Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Beboerne er flyttet ind i det naturskønne Grejsdal Åpark

I den smukke Grejsdal og lige ned til Grejs Å er beboerne nu flyttet ind i de nye familieboliger på en lukket vej, hvor børnene trygt kan lege. Bebyggelsen hedder Grejsdal Åpark. Selvom boligerne opføres i et roligt og uforstyrret naturområde, er der blot 4 km til Vejle centrum.

De nye beboere i Grejsdal Åpark får rig mulighed for at nyde det smukke udsyn til den omkringliggende skov og natur, for hver bolig har enten en stor altan eller stor terrasse/tagterrasse. Derudover er der grøn­ne fællesområder omkring byggeriet, som beboerne kan anvende.

Bygningerne er placeret i en grøn eng og landskabet er forbundet via et netværk af stier gennem området. Et nær­liggende vandløb gør det muligt at gennemføre moderne bæredygtige strategier for vanddræningssystemet. Engka­rakteren videreføres ind mellem husene, således at engen visuelt og fysisk maksimeres.

I bebyggelsen er der boliger for enhver smag. Boligerne er nemlig i flere størrelser og i forskellige prislejer, så de egner sig både til singler, unge par, børnefamilier og ældre. De i alt 40 boliger er fordelt på både almene lejemål og ejerlejligheder og er opført i et tæt og konstruktivt samarbejde med Lejerbo Vejle og Udviklingsselskabet Grejsdalsvej.

RUM har bistået som totalrådgiver med projektudvikling, lokalplan, projektering og byggeledelse på opførelse af de første 40 af 100 nye og lyse boliger i to terrasseformede huse.

Projektet er opdelt i 5 faser af 20 lejligheder med forskellige størrelser fra 75 m2 til 130 m2. De første faser er bygget og taget i brug fra midten 2017.

Se flere billeder og læs mere om Grejsdal Åpark