Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

En bæredygtig by er præget af mangfoldighed

RUM sætter fokus på bæredygtig byudvikling med vores bidrag til Byer i Udvikling, som man i disse uger vil kunne finde som tillæg til Jysk Fynske mediers udgivelser.

Læs hele artiklen her.

RUM er en vigtig samarbejdspartner i den positive udvikling af Horsens. Tegnestuen er blandt andet involveret i udviklingen af det store campus i Horsens centrum, hvor en ny social- og sundhedsskole er under opførelse, samt i planlægning og projektering af Jernlageret, som er en helt ny bydel med 70.000 m² byggeri til beboelse, liberalt erhverv og butik på kanten mellem Horsens Fjord og Horsens By.

RUM deltog den 11. december 2018 sammen med blandt andet borgmester Peter Sørensen i paneldebatten ved Byg i Horsens 2018, som stiller skarpt på boligudvikling og investeringsmuligheder i Danmarks stærkeste vækstkommuner.

Målgruppen for arrangementet var investorer, ejendomsudviklere, entreprenører, ejendomsmæglere, arkitekter og andre der arbejder med eller har interesse i by- og boligudvikling.

Partner i RUM, Karin Elbek, deltog i panelet under den afsluttende debat ved Byg Horsens 2018. Her slog hun et slag for vigtigheden af, at virksomhederne bidrager til FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling og binder det sammen med et Horsens, hvor der er plads til alle.

”Vi skal sikre, når byen er i vækst og det går godt, at den kvalitative vækst også står mål med den kvantitative vækst. En bæredygtig by er præget af mangfoldighed, som også skal afspejles i et varieret udbud af boligtyper, der appellerer til mange forskellige beboere. Udviklingen af den bæredygtige by har mange facetter, men grundlæggende er det vigtigt at undgå ghettoer – af enhver slags!”

Karin Elbek ved Byg Horsens 2018.

Læs mere om Jernlageret og SOSU Horsens.