Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Arkitektur og fællesskab i Generationernes Hus

Hvad er sammenhængen mellem fællesskab og arkitekturen i Generationernes Hus? Det har forskningsprojektet Fleksible Fællesskaber undersøgt. Bliv klogere på, hvad der fungerer og ikke fungerer og brug forskernes take aways i dit næste projekt.

Fælleskabers betydning i boligområder
Boligområder mødes med nye udfordringer og forventninger om at kunne opretholde og styrke social og miljømæssig bæredygtighed. Det gælder ikke mindst nye boligtilbud, hvor beboere forventes at indgå mere aktivt i fællesskaber.

Generationernes Hus i Aarhus er et eksempel på et sådant bolig- og velfærdsprojekt. Her er arkitekturen disponeret og udformet til at understøtte fællesskaber på tværs af livssituationer.

 

Arkitekturens rolle i at understøtte fællesskaber
Men understøtter det byggede miljø i Generationernes Hus så beboernes etablering og oplevelse af fællesskaber, der hvor de bor? Hvad virker og hvad virker ikke?

Dét har det treårige forskningsprojektet Fleksible Fællesskaber, som er et samarbejde mellem Nationalmuseet og Arkitektskolen i Aarhus, bl.a. undersøgt. Her får du hovedkonklusionerne med fokus på Generationernes Hus.

Visionen om fællesskabet på tværs
Visionen for Generationernes Hus er at skabe rammerne for et stort fællesskab, hvor forskellige boformer, individer og generationer mødes og lever side om side. Målet var at fremme naturlige fællesskaber på tværs af generationer, hvor undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at der er en balance mellem aldersgrupper, så alle kan finde ligesindede. Undersøgelsen viser nemlig, at det afgørende, at der er mennesker med både tid, lyst og energi til at igangsætte og deltage i fælles aktiviteter, så huset bliver et levende og aktivt miljø for alle.

Fællesskab i klynger – med plads til større fællesskaber
Når vi bor sammen, ønsker vi at kunne finde og leve med nogen, vi kan spejle os i. Det skal være nemt og overskueligt at finde hinanden. I Generationernes Hus har børn og unge lidt svært ved at finde hinanden ved den gældende disponering og fordeling af aldersgrupper. Undersøgelsen peger på, at netop disse aldersgrupper derfor foretrækker at bo i klynger. Lokale fællesskaber, der samtidig har plads til større fællesskaber, skaber gode rammer for at danne forbindelser på tværs af generationerne.

Åben rumdisponering
Stueetagen i Generationernes Hus er disponeret, så der foregår mange aktiviteter samlet i et åbent rum med både visuel og auditiv sammenhæng mellem rum og aktiviteter. Samtidig er der både plads til siddende aktiviteter, aktiviteter i bevægelse og sammenhæng mellem beboere, der deltager i aktiviterne og dem der blot “går” forbi. I følge forskerne bag Fleksible Fællesskaber fungerer en sådan rumlig disponering rigtig godt, fordi den giver gode forudsætninger for uformelle og umiddelbare møder mellem beboerne.

På kanten af en mulig aktivitet
I undersøgelsen fremhæver forskerne også, at det fungerer godt med zoner, hvor man kan bevæge sig på kanten af en mulig aktivitet. At have visuel adgang til et rum gør det lettere for beboerne at engagere sig i de aktiviteter, der foregår der.

Derudover viser det sig, at det er en fordel at samle fælles aktiviteter ét sted – hvor mennesker er, tiltrækkes flere mennesker.

Den gyldige grund til ophold
Stueetagen i Generationernes Hus er programmeret med plads til en stor, åben café. Beboerne fremhæver caféen som det foretrukne rum, hvor man uformelt og umiddelbart kan møde sine naboer. I dansk kultur har vi ofte brug for en gyldig grund til at tage ophold på fælles områder, og det at købe og drikke en kop kaffe opleves som en gyldig grund til at tage ophold. En anden fordel, der fremhæves ved caféen er, at du på afstand kan se, hvorvidt der er nogen,

du kender og vente med at beslutte lige til det sidste, om du vælger at gå ind eller gå forbi. Det bliver med andre ord nemt at til- eller fravælge fællesskabet, fordi rummet ligger åbent i forbindelse med en hovedvej i bygningen.

At caféen desuden er åben for hele Aarhus Ø bidrager yderligere til et levende hverdagsliv i huset, konkluderer undersøgelsen.

Tingenes fællesskaber
En anden meget vigtig indsigt i undersøgelsen er, at beboere kommunikerer og etablerer uformelle og umiddelbare fællesskaber gennem ting, når de placeres i overgangszonen mellem den individuelle bolig og fællesarealerne. Forudsætningen er dog, at beboerne har mulighed for at præge den semiprivate zone, at det er muligt at passere hinandens boliger, og at der er sammenhæng mellem den private bolig og de offentlige fælles rum.

Personligt præg gør forskellen
Forskerne understreger til slut vigtigheden af at have bolignære arealer, som beboerne selv kan tage i brug og definere anvendelsen af. Vi har alle et ønske om at sætte vores eget præg på vores omgivelser – det er netop denne personlige indflydelse, der forvandler en bolig til et hjem. Derfor anbefales det at indrette områder, der kan tilpasses løbende i takt med skiftende beboeres behov og ønsker. Arkitekturens skala, organisering og åbenhed for tilpasning spiller derfor en afgørende rolle for om ting kan virke fællesskabende.