Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.
CO₂-aftrykket i to erhvervsbyggerier
I forbindelse med BR18-kravet om LCA-vurderinger i byggeriet har vi stillet os selv spørgsmålet: Hvordan ser CO₂-aftrykket fra to erhvervsprojekter projekteret før 2023 egentlig ud?
CO₂-aftrykket i to nybyggede kontorbygninger
CO₂-aftrykket i to nybyggede kontorbygninger
Klimapåvirkningen fra forskellige erhvervsprojekter varierer. Ud over design- og materialevalg spiller især tekniske installationer en rolle for CO₂-aftrykket. Herunder dykker vi ned i to kontor- og administrationsbyggerier, Administrationshus Tørring og NCG Huset, der begge er projekteret før kravet om LCA-vurdering trådte i kraft.
Analyserne er lavet med afsæt i LCA-beregninger fra hhv. Kuben Management og OJ Rådgivende Ingeniører.
Administrationshus Tørring
Administrationshus Tørring
Opført
2021
Administrationshus Tørring er på 1500 m² fordelt på fire etager med åbent kontormiljø til 90 medarbejdere. Læs mere om Administrationshus Tørring.
LCA-profil
9,94 kg CO₂-ækv./m²/år (LCAbyg v.3)
Administrationshus Tørring er DGNB Guld certificeret. CO₂-aftrykket påvirkes på den ene side af optimering af hhv. kvadratmeter, bygningsdrift og materialer og på den anden side en betonkælder, vinduespartier samt delvis facadebeklædning i aluminium.
Kompakt design gavner LCA-profilen
Fundamentet for at kunne holde CO₂-aftrykket nede er, at vi på designniveau med de kompakte bygningskroppe skærer alle overflødige kvadratmeter væk og fokuserer på at reducere materialer, der hvor det skaber størst gevinst. Det giver ikke alene en høj udnyttelsesgrad, men også et markant lavere ressourceforbrug til materialer. En stor kælder i beton og aluminiumsbeklædning på facaden trækker dog CO₂-aftrykket betydeligt op.
Markant reduktion af aftryk fra drift
Brugsfasen er den længste fase i en bygnings livscyklus, hvilket afspejles i CO₂-aftrykket. En robust klimaskærm, energieffektive tekniske installationer i kombination med solafskærmning og tidlig inddragelse af ingeniørfaglige kompetencer betyder dog, at bygningsdriftens CO₂-aftryk er nedbragt markant. Ud af bygningens samlede CO₂-aftryk udgør aftrykket fra bygningsdrift 25%.
Tagkonstruktion med eller uden sedumtag
Tagkonstruktion med sedumtag har en CO₂-profil på 2,56 kgCO₂-ækv./m²/år. Uden sedum ville den have været 1,63 kgCO₂-ækv./m²/år. Det høje aftryk skyldes især PET-bakker og gødning. Sedumtag* adresserer til gengæld andre vigtige parametre inden for bæredygtigt byggeri.
*I støttede byggerier skal tagkonstruktioner opføres i uorganisk materiale ved grønne tage, hvilket dermed mindsker muligheden for at bygge med mindre CO₂-aftryk.
Sedumtages mange fordele
Om vinteren holder sedumtag på varmen i bygningen, mens solens stråler om sommeren får vandet i jorden til at fordampe, så taget ikke opvarmes. Sedumtaget bidrager dermed til at reducere såvel udgifter som CO₂-aftryk fra drift. Sedumtag optager også nedbør. Det aflaster kloaksystemet, ligesom nedbøren ledes ned i kloakken i et mere jævnt tempo, hvilket nedsætter risikoen for oversvømmelse. Sidst, men ikke mindst, er sedumtage smukke og fremmer levevilkårene for insekter og fugle.
NCG Huset
NCG Huset
Under opførelse
2024
Nyt domicil med kontor- og uddannelsesfaciliteter, atrium og showroom. Derudover biodiversitetsunderstøttende udearealer, p-kælder og parkeringsområder med 30 ladestandere til elbiler. I alt 9.550 m² fordelt på fem etager og p-kælder. Læs mere om NCG Huset.
LCA-profil
12,46 kg CO₂-ækv./m²/år (LCAbyg v.5)
NCG Huset sigter efter DGNB Guld certificering. Faktorer, der påvirker CO₂-aftrykket, er dækkonstruktioner, ydervægge og tekniske installationer. LCA-beregningen er lavet på baggrund af generiske data, og det endelige aftryk forventes markant lavere.
Etagedæk påvirker profilen
NCG Huset er designet med en kompakt bygningskrop for at fjerne overflødige kvadratmeter og reducere materialeforbruget. Typisk for et etagebyggeri som NCGs er, at dækkonstruktionerne bidrager med et højt CO₂-aftryk. Årsagen er, at dækkonstruktionerne i de fem etager både består af betonkonstruktioner og de overflader, der lægges på såvel gulve som lofter. Til gengæld er betonen fra den gamle bygning blevet knust og genanvendt i terrændækket. Den knuste beton er dog ikke medregnet i terrændækkets LCA-profil, og det reelle aftryk fra terrændækket er derfor endnu lavere.
Aftryk fra tekniske installationer
Grundet særlige indeklimakrav til kontorbygninger vil aftrykket fra tekniske installationer ligge højere for erhvervsbyggerier. Installationer har desuden en kort levetid og skal udskiftes én gang i løbet af en 50-årig betragtningsperiode. På NCG-huset udgør 335 m² solceller derudover 34 % af den samlede klimapåvirkning fra installationer. Omvendt nedbringer solcellerne el til bygningsdrift fra 2,8 kg CO₂-ækv./m²/år til 2,4 kg CO₂-ækv./m²/år.
Materialevalg spiller en rolle
Ydervæggene på NCG-huset får et ret højt aftryk. Det skyldes den særlige aluminiumsbeklædning, der sættes på ydervæggene. Beklædningen, der er mere stabil og dermed kræver mindre bagvedliggende støtte, bidrager med 1,1 kg CO₂-ækv./m²/år. I alt udgør beklædningen hele 51,6 % af den samlede CO₂-udledning fra ydervæggene. Beregningen er foretaget på baggrund af generiske data.
Forbehold med generiske data
Generiske data anvendes typisk til de indledende beregninger af LCA-profilen. Senere i processen kan de produktspecifikke data (EPD’er) anvendes. Ovenstående graf viser, at EPD’en på aluminiumsfacadepladen udleder 1,08 kg CO₂-ækv./m2⁄år, mens pladen med generiske data viser 2,26 kg CO₂-ækv./m2⁄år. Eksemplet viser, at LCA-beregning udført med generiske data kan være vildledende. For et korrekt beslutningsgrundlag bør altid bruges specifikke EPD’er, hvis muligt.