CO₂-aftrykket i to skolebyggerier

CO₂-aftrykket i to tilbygninger til skole og en ny landbrugsskole
Tag, dæk og ydervægge er traditionelt store CO₂-syndere i en bygnings samlede LCA-regnskab.

I dette indlæg dykker vi ned i tre bygninger i to læringsprojekter, Solbjergskolen og Agroskolen under Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier. Projekterne har det tilfælles, at de begge har et meget lavt CO₂-aftryk for ydervæggene.

På Solbjergskolen er beregning på tilbygninger lavet i LCA-værktøjet LCAbyg version 5.3.1.0. På Agroskolen under Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier er beregningen udført med LCAbyg version 5.4.0.2.

Under opførelse
2025

Solbjergskolen gennemgår en modernisering og udbygning, så kapaciteten øges fra tre til fire spor. Udbygningen består af to tilbygninger, kaldet bygning 11 og 12. Aarhus Kommune har en målsætning om maksimal 9 kg CO₂-ækv./m²/år for nybyggeri. Læs mere om Solbjergskolen.

LCA-profiler
Bygning 11 er på 850 m² med et aftryk på 6,32kg CO₂-ækv./m²/år. Bygning 12 er på 164 m² med et aftryk på 9,41kg CO₂-ækv./m²/år. Bygning 12’s aftryk overstiger kommunens målsætning, men to forhold gør det acceptabelt: 1)bygningen er lille og 2) vi har optimeret skolens arealer, som indebærer, at vi kun bygger godt 1.000 nye m² mod de oprindeligt estimerede 1.600 m². Heri ligger den allerstørste CO₂-besparelse for projektet.

Tilbygning reducerer arealet af CO₂-tung ydervæg
Med 6,32kg CO₂ ækv./m²/år ligger aftrykket på Solbjergskolens bygning 11 usædvanligt lavt – endda et godt stykke under under Lavemissionsklassen. I indlægget LCA-aftrykket i tre boligprojekter beskrev vi, hvordan ydervægge typisk trækker en bygnings samlede CO₂-aftryk op. På Solbjergskolens bygning 11 ses derimod et meget lavt aftryk. Én forklaring er, at bygningen er bygget til en eksisterende bygning, hvilket reducerer arealet af ydervægge væsentligt.

Minimering af betonkonstruktioner
En anden væsentlig årsag er minimeringen af betonelementerne til en betonramme fremfor betonskive. I indlægget Design for adskillelse kan du læse mere om det CO₂-besparende betonrammekoncept.
Endelig anvender vi genbrugsmursten som beklædning af ydervæggen, som pr. 1-1-2024 må sættes til værdien nul, når LCA-regnskabet skal udarbejdes. Dog er brugen af genbrugsmursten mindre væsentligt for bygning 11, da vi har mindre ydervæg end på en fritstående bygning.

Opgørelse i kg/m²/år eller kg CO₂-ækv.
Bygning 12 opføres også som tilbygning med få ydervægge, med minimeret betonkonstruktion og beklædning af genbrugte mursten. Når bygning 12’s samlede LCA-aftryk alligevel ligger på 9,41kg CO₂-ækv./m²/år, så skyldes det, at der er tale om en meget mindre bygning end bygning 11, og at der derfor er færre m² at fordele de enkelte bygningskomponenters aftryk ud på. Sammenligner man i stedet bygning 12’s aftryk opgjort i kg CO₂-ækv. samlet for bygningen, ville aftrykket være langt under bygning 11’s aftryk.

Optimering af eksisterende m² er altid at foretrække
Opgørelsen kg/m²/år kan få større bygninger til at fremstå som CO₂-dukse. Det kan være misvisende, for vi skal huske, at det mest CO₂-besparende greb, vi kan foretage inden for byggeriet, er at optimere anvendelsen af eksisterende, opførte kvadratmeter og at bygge mindre nyt.
Den store CO₂-besparelse, der ligger i optimere eksisterende m² før vi bygger nyt, kan du læse mere om i indlægget Ombyg mere og byg mindre nyt, der også handler om Solbjergskolen.

Under opførelse
2025

Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier opfører d. 1-5-2024 en ny agroskole på 1500 m². Skolen er den første nybyggede skole i 4 årtier og bliver et fyrtårn for landbrug, innovation og fællesskab. Læs mere om Agroskolen.

LCA-profil
7,7kg CO₂-ækv./m²/år

Agroskolens samlede LCA-aftryk trækkes især ned af valg af materialer til konstruktioner, ydervægge og isolering. Den omfattende LCA-beregning er lavet til tilbudsfasen og baseret på produktspecifikke EPD’er.

Ydervægge i træ og isolering af genanvendt glas
Med 7,7 kg CO₂ ækv./m²/år ligger Agroskolens aftryk langt under såvel BR18-kravet på 12 kg CO₂ ækv./m²/år som lav-
emissionsklassen på 8 kg CO₂ ækv./m²/år. Også her er en af forklaringerne det lave aftryk fra ydervægge, fordi ydervægge og konstruktioner opbygges af limtræ, trækassetter og træbeklædning, der hver især har et lavt LCA-aftryk. Som isolering har vi valgt glasuld af 80 % genanvendt glas. Aftrykket fra isolering kunne have været lavere, men reduktion af materialeforbrug er også en faktor, vi skal tænke ind i vores byggerier.

Øget fokus på genbrug og genanvendelse af materialer
LCA-beregninger fokuserer på CO₂-udledninger og er en væsentlig målestok, der gør os bedre til at forbruge mindre CO₂. Det ser vi, når vi sammenligner ældre projekter som fx dem i indlægget om CO₂-aftrykket i to erhvervsprojekter med nyere: Vi er blevet bedre til at vælge løsninger med et lavere aftryk. Et andet aspekt, som vi også arbejder med at adressere i vores projekter, er at minimere forbrug af materialer indeholdende ressourceknappe, jomfruelige råstoffer. Det var fx årsagen til, at vi valgte at bruge isolering af genanvendt glas. På den måde sparede vi, at der skulle udvindes nyt sand at lave glasuld af.