Frem fællesskab og forebyg ensomhed

I den nye nationale strategi mod ensomhed bliver arealer øremærket til fælleskab udpeget som én ud af flere løsninger på at afhjælpe den stigende ensomhed. Men hvordan får vi mere plads til fællesskab? Skal vi bygge større eller mere? Eller kan det løses på en anden måde? Læs med herunder.

Ny national strategi mod ensomhed
“Når vi bygger i fremtiden, skal vi kigge på, om der er tilstrækkeligt mange arealer, hvor vi kan være fælles, og om byggerierne leder til fællesskaber”. Sådan sagde Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors fornylig i et interview til DR i forbindelse med offentliggørelsen af den nye, nationale strategi mod ensomhed.

Større og flere arealer til fællesskab
Hvordan kan vi som branche skabe plads til fællesskab, når vi samtidig skal arealoptimere for at spare CO₂? Det kan vi ved at afgive areal fra vores boliger til fællesarealer, der placeres i sammenhæng med boligerne.
Flere arealer dedikeret til fællesskaber og lidt færre m² dedikeret til selve boligerne er netop en af kongstankerne i Generationernes Hus, som ligger ved havnefronten på Aarhus Ø.

Fællesskab på tre niveauer
I det 28.000 m² store hus samles ældreboliger, plejeboliger, familieboliger, ungdomsboliger og daginstitution i en vision om at skabe ét hus og én daglig ramme for givende samliv og fællesskab mellem generationer og gode relationer mellem mennesker.
I huset er der skabt plads til fællesskab på tre niveauer:

Naboskab i huset.
Bofællesskab i huset.
Naboskab i bydelen.

Hvordan er der skabt plads til naboskab?
Alle boliger har givet 20 % af deres areal til fællesarealer i huset. Fællesarealerne omfatter hele stueetagen samt udearealer mellem bygningerne, der bl.a. indeholder tagkøkkenhaver og orangerier.

De boliger, der er indrettet til bofællesskaber, har foruden de 20 % areal til naboskab, givet yderligere 20 % af eget boligareal til fællesareal i bofællesskabet.

Plads til det omgivende lokalsamfund
I Generationernes Hus er fællesarealerne i stueetagen tilgængelige for alle – også for beboere, der blot bor i bydelen. Arealerne omfatter bl.a. en ankomsthall i stueetagen, der er disponeret til at facilitere uformelle møder mellem beboerne, en multisal med plads til 150 personer, sundhedshus, værksted, socialøkonomisk café, vaskeri og ejendomskontor.
På de øvrige etager findes der orangerier, træningsrum, forsamlingshus og gæsteværelser, der er forbeholdt husets beboere.

Bofællesskab på tværs af generationer
I bofællesskaberne giver afkaldet på m² inde i boligen plads til albuerum og fællesskab på tværs af generationer i bofællesskabets eget køkkenalrum, idet bofællesskaberne består af en blanding af familie-, ungdoms- og ældreboliger.
Det betyder dog ikke, at man altid skal være social. Alle boliger er indrettet med eget køkken og bad, så man også kan vælge roen i egen bolig – og med den tryghed, at fællesskabet altid er lige inden for rækkevidde.

Højt til loftet giver lys og albuerum
Mens der er mindre areal inde i de enkelte boliger i huset, er der til gengæld højt til loftet – bogstaveligt talt. Fremfor de almindelige 2,5 meters loftshøjde i nye boliger, er der i alle boliger 3,1 m til loftet. Og det er ikke uden grund. For det giver mere lys og albuerum og gør, at boligerne ikke opleves små. På den måde får vi plads til fællesskab uden at bruge meget mere CO₂. Det, vi sparer på at disponere boligerne mindre i plan fremfor at bebygge større arealer, bliver nemlig langt fra brugt op af at give yderligere rumhøjde.

Forebygger huset ensomhed?
Det er der noget, der tyder på. I foråret 2023 udkom fagbladet Boligen med en artikel under titlen: Generationernes Hus: ”Det er svært at være ensom her”. Artiklen handler om trivslen i Generationernes Hus, og du kan læse hele artiklen her.