Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.
Skolens rum som pædagogisk medspiller
En ny evaluering fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at Stensagerskolens nyrenoverede rammer har en mærkbar positiv indvirkning på elevernes trivsel. Her får du de vigtigste indsigter i hvordan design og pædagogik må gå hånd i hånd.

Nye rammer som aktiv del af det pædagogiske arbejde
I sommeren 2023 flyttede Stensagerskolen – en specialskole med 275 elever med vidtgående udviklingshandikap og 250 medarbejdere – ind i nyrenoverede rammer designet til at styrke fællesskab og trivsel. Det nye læringsmiljø er udviklet med ét klart formål: at give det pædagogiske personale bedre muligheder for at arbejde målrettet med elevernes sociale udvikling. Samtidig understøtter designet elevernes deltagelse i fællesskaber – både aktivt og på kanten – og forsøger at imødekomme deres meget forskellige behov for afskærmning og bevægelse.
Design og pædagogik må gå hånd i hånd
Udviklingen af det nye læringsmiljø har haft et stærkt fokus på at tilbyde en blanding af åbne og mere afskærmede områder og at skabe små fællesskaber inden for det større fællesskab. Det skal sikre elevernes fastholdelse i sociale relationer, reducere overstimulering og tilbyde tryghedszoner tæt på fællesskabet. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har netop udgivet en evalueringsrapport, der dokumenterer, hvordan design og pædagogik må gå hånd i hånd for at skabe et læringsmiljø, der understøtter elevernes behov og udvikling.

Markant fald i indberetninger om magt, vold og trusler
Ifølge evalueringen fra DCUM har de nye fysiske rammer haft en betydelig effekt i de tre følgeklasser, der har været en del af evalueringen. Her er antallet af magtanvendelser faldet markant med 42,9 %, og indberetninger om vold og trusler er reduceret med 33,3 %. Tallene understreger, at vi som arkitekter med et gennemtænkt design, der samtidig er en del af en pædagogisk strategi, kan gøre en forskel ved at bidrage til mere trygge og udviklende læringsmiljø.
Vejledning i brugen af de fysiske rammer spiller en rolle
Evalueringen viser også, at en tæt pædagogisk vejledning og supervision har været en afgørende faktor i følgeklasserne. Det pædagogiske personale har fået sparring i at bruge de nye rum aktivt, så de skaber strukturerede og trygge rammer for eleverne. Denne målrettede indsats ser ud til at have haft en direkte effekt på både trivsel og adfærd, hvilket understreger betydningen af ikke kun at designe fleksible læringsmiljøer, men også at sikre en veltilrettelagt ibrugtagning af dem.
Rummenes potentiale udfolder sig ikke automatisk – det kræver en bevidst pædagogisk indsats og løbende refleksion. Spørgsmålet er, om supervision og vejledning bør være en fast del af fremtidige indretningsprojekter for at sikre det optimale samspil mellem pædagogik og rum.

Pædagogisk commissioning proces
En afgørende faktor for de positive resultater i de tre følgeklasser på Stensagerskolen er, at det pædagogiske personale har været tæt involveret i både udviklingen af skolens pædagogiske fundament og designet af de nye fysiske rammer. Gennem en struktureret brugerinddragelsesproces og ibrugtagningsproces (pædagogisk commissioning) har personalet fået en dybere forståelse af elevernes deltagelse “på kanten af fællesskabet” og lært at anvende rummenes potentiale i praksis.
Rumvejledninger har fungeret som praktiske redskaber, der har hjulpet med at omsætte de pædagogiske intentioner til konkrete handlinger i hverdagen. Desuden har personalet i følgeklasserne modtaget psykologisk supervision og sparring, hvilket har givet dem mulighed for løbende at reflektere over og justere deres praksis.

Klyngen som social øvebane
Eleverne på Stensagerskolen har i varieret grad behov for overskuelige og trygge rammer. For at imødegå dette behov og for at fremme at mindre fællesskaber kan opstå, er alle klasser organiseret i klynger for at bryde den store skole op i mindre enheder. En klynge består af tre klasser, som fysisk befinder sig side om side og som har udgang til et fællesrum, der deles af de tre klasser. Klyngen er indrettet, så eleverne altid er tæt på fællesarealet og hurtigt kan finde tilbage til deres klasse. De korte afstande og den øgede synlighed skal samtidig give en tættere kontakt i hverdagen.
Klyngedesign fremmer udvikling og samarbejde
DCUM’s evaluering konkluderer, at klyngedesignet bidrager til, at eleverne i højere grad selv opsøger og udforsker klasse- og klyngefællesskabet. Eleverne skaber i den forbindelse selv nye relationer – i klassen såvel som på tværs af klasserne – hvilket styrker deres sociale udvikling og selvstændighed. Personalet oplever samtidig at have fået et tættere kendskab til hinandens elever, hvilket gør det lettere at håndtere konfliktsituationer, sparre med hinanden og dække ind ved sygdom.

Rum-i-rum: Et fleksibelt klasselokale
Klasselokalerne på Stensagerskolen er designet efter rum-i-rum-princippet for at imødekomme elevernes behov for både fællesskab og mulighed for at trække sig tilbage. Hvert lokale består af et stort undervisningsområde, en niche til individuel fordybelse og to grupperum – et mindre “rødt rum” og et større “grønt rum” – der giver fleksible muligheder for afskærmning og differentieret undervisning. Indretningen sikrer, at eleverne kan deltage i fællesskabet på forskellige måder – enten aktivt, parallelt eller observerende – og skaber et trygt læringsmiljø, der reducerer overstimulering og øger koncentrationen.
Inventarkonceptet Ud-af-boksen
For at understøtte de pædagogiske principper er der udviklet et specialdesignet koncept. Ud-af-boksen-konceptet, der er udviklet med støtte fra den AP Møllerske Støttefond, består af fleksible, fastmonterede elementer som skillevægge, gardiner og halvdøre, der kan tilpasses klassens og den enkelte elevs behov. Elementerne giver mulighed for at skabe tryghedszoner og rum-i-rummet, hvor eleverne kan trække sig tilbage uden at miste kontakten med fællesskabet. Fleksibiliteten i indretningen gør det muligt at justere rummet over tid, så det fortsat understøtter elevernes udvikling og de pædagogiske mål.

Et fællesrum med tryghedszoner
Som samlingspunkt for klyngens tre klasser fungerer fællesrummet som en fleksibel ramme for både undervisning, leg og socialt samvær. Rummet er indrettet med en blanding af åbne områder og afskærmede zoner, hvor eleverne kan vælge mellem at være en del af fællesskabet eller trække sig tilbage efter behov. Børnehusene i rummet fungerer som små, trygge nicher, der giver eleverne mulighed for at finde ro, mens rummets øvrige indretning med let tilgængelige møbler og visuel struktur skaber overblik og understøtter elevernes kognitive og motoriske udvikling.
Hvordan virker indretningen i fællesrummet?
Ifølge evalueringen har indretningen af fællesrummet skabt flere positive effekter for både elever og personale. Børnehusene og de afskærmede områder giver tryghed og understøtter elevernes behov for sanseintegration, hvilket hjælper dem med at håndtere overstimulering. Personalet oplever desuden, at rummets visuelle ro og strukturerede opdeling reducerer konflikter og gør det lettere at skabe overskuelige rammer for både undervisning og fritidsaktiviteter.

Specialdesignede garderober
For at adressere elevernes forskellige behov for afskærmning og støtte over tid er garderoberne på Stensagerskolen designet med fokus på fleksibilitet og tilpasning til den enkelte elevs behov. Hver elev har sin egen garderobeplads med justerbare hylder og knager, der kan tilpasses i højden, så de er tilgængelige for alle, herunder kørestolsbrugere. Derudover er der mulighed for at tilføje skillevægge og ekstra opbevaringskasser for at skabe mere struktur og afskærmning for elever, der har behov for det.
Garderoben som et pædagogisk redskab
Evalueringen viser, at garderobeindretningen støtter elevernes selvstændighed i hverdagen, hjælper dem med at strukturere deres rutiner og reducerer konfliktniveauet i ankomst- og afgangssituationer. Derudover har eleverne stor gavn af de visuelle støttesystemer med piktogrammer, der guider trin for trin i påklædning og pakning af tasker, hvilket gør processen mere overskuelig og understøtter elevernes læring og udvikling.

Mindre støj, bedre lys og ro for øjet
I designet af det samlede læringsmiljø har der også været fokus på at reducere sansemæssig belastning gennem god akustik, forbedret lyskvalitet og minimal visuel støj. Lyden dæmpes effektivt med akustikpaneler og lofter, hvilket gør hverdagen mindre støjfyldt. Flimrende lys er blevet erstattet med moderne belysning, som gør, at lokalerne opleves som roligere og mere behagelige. Endelig er visuel uro minimeret med få, udvalgte vægdekorationer og specialdesignede akustikplader med felter indarbejdet, så synsforstyrrelser reduceres.
Færre sanseindtryk giver større overskud
Evalueringen viser, at reduktionen af sanseindtryk gør en markant forskel. Det øgede fokus på akustik, lys og visuel ro skaber ikke kun et harmonisk læringsmiljø for eleverne, men frigiver også energi hos personalet, der nu oplever færre fysiske gener som træthed og hovedpine.
I indlægget Undgå at akustikvægge forstyrrer kan du læse om hvilke løsninger, der får øjet til at slappe af, så synsforstyrrelser undgås.

Tryghed giver overskud til at deltage
Evalueringen viser, at kombinationen af klasselokalernes indretning og Ud-af-boksen-konceptet har en positiv indflydelse på elevernes trivsel og deltagelse i fællesskabet. Det pædagogiske personale oplever, at eleverne føler sig tryggere og har bedre mulighed for at regulere deres egen deltagelse i fællesskabet, hvilket fører til færre konflikter og øget engagement i undervisningen. Samtidig gør den fleksible indretning det lettere at tilpasse læringsmiljøet til forskellige behov.
Samspil mellem rum og pædagogik er nøglen
Evalueringen af de nye fysiske rammer på Stensagerskolen viser, at indretningen i sig selv skaber gode forudsætninger for differentieret undervisning og tryghedszoner, men det er den pædagogiske tilgang, der afgør, hvordan rummene bliver anvendt i praksis. Personalet i følgeklasserne har bevidst arbejdet med at koble de fysiske rammer til elevernes individuelle behov og sociale udvikling, hvilket har resulteret i større deltagelse og trivsel i fællesskabet.