Veje til genbrug i byggeri

Mulighed 1: Bygherre, der nedriver og bygger nyt, er den samme
Med nye materialer har man oftest CE-mærkning, som giver sikkerhed for materialernes egenskaber og levetider, mens der ikke er CE-mærkning af genbrugsmaterialer. Dokumentation for de genanvendte materialers egenskaber og tidligere brug er afgørende for hvordan og hvor de kan genanvendes. Fx vil mursten, der har været brugt i et kystnært miljø have en forventet kortere restlevetid end mursten, der har været brugt i et mindre aggressivt miljø. De vil derfor næppe egne sig til at genanvende til facader eller bærende bygningsdele.

Materialernes sporbarhed
Derfor er der en særlig mulighed for genanvendelse, hvis den bygherre, der river ned og genanvender, er den samme.
Det skyldes, at bygherre ofte vil have dokumentation for, hvor og hvordan materialerne har været anvendt, og dermed hvor og hvordan de med succes kan genanvendes. Den mulighed er der allerede flere offentlige bygherrer, der har benyttet sig af. Se fx, hvad Roskilde Kommune har gjort i Musicon her.

Mulighed 2: Anvendelse med lavere udnyttelsesgrad end oprindeligt
Hvis vi kan genbruge stål- og betonkonstruktioner fra et byggeri til et andet, er det CO₂-mæssigt langt bedre. Så genbruger vi nemlig de bygningsdele, der vejer tungest i LCA-beregningerne. Vi skal stadig dokumentere, hvorfra elementerne kommer for at kunne opnå byggetilladelse, men hvordan kan vi muliggøre genbrug? En mulighed er fx at genbruge facade-elementer fra ét byggeri med en høj udnyttelsesgrad som indvendige vægge i et andet byggeri med en lavere udnyttelsesgrad af de statiske egenskaber.

Beslutning i rette tid sparer materialer og CO₂
Det er vigtigt, som altid i et projekt, at beslutningen om genbrug bliver taget tidligt i processen, så elementerne kan genbruges bedst muligt med så lidt tilpasning, og dermed spild, på pladsen som muligt. Dertil skal der være opmærksomhed på transporten af elementerne, for jo mere der genbruges lokalt, desto mindre bliver CO₂-aftrykket.
Læs om et projekt, hvor konstruktionerne er genbrugsbeton her.

Mulighed 3: Test af materialeegenskaber
En tredje mulighed er at teste materialernes egenskaber. I de tilfælde, hvor der måtte være tvivl om materialernes oprindelse, kan dokumentation for deres egenskaber fremskaffes ved testning. Det er dog en bekostelig metode, hvor omkostningerne til testning skal lægges oven i de almindelige byggeomkostninger.

Hvem kan hjælpe med tests?
Vil du vide mere om tests af materialer? Så kan du få hente viden og hjælp hos Teknologisk Institut.

Men holder det?
Det er et godt spørgsmål, som der faktisk findes et godt svar på.
I perioden fra 1990 til 1994 blev der bygget tre huse af 80-90% genanvendte materialer i henholdsvis Horsens, Odense og København, under navnet de “De genanvendte huse”. Med alle tre byggerier var der tale om traditionelle boligbyggerier i fuld skala. I 2022 blev der foretaget en grundig evaluering af byggerierne, støttet af Realdania, og svaret er: Ja, byggerierne holder, og de indbyggede materialer besidder efter 30 års indbygning fuldt ud samme kvalitet som tilsvarende nye materialer.

Kan vi genbruge hvad som helst?
Det er vigtigt at bemærke, at vi skal udvælge materialer til genanvendelse med omhu. Materialerne skal blandt andet testes for miljøfarlige stoffer, og der skal stilles lige så høje krav til materialerne, som hvis de havde været nye. Og naturligvis skal udførelsen ske med omhu. Læs mere om sammenfatning af projektet “De genanvendte huse” her.