RUM følger udviklingen af Campusgrunden tæt. Fra vores kontor i den gamle telefonfabrik – Bastian – vil vi kunne se byggeriet skride frem, men vi er også direkte involveret i udviklingen af det store campusområde med realiseringen af den nye social- og sundhedsskole. SOSU Horsens er en vigtig brik i helhedsplanen for Campus Horsens som også omfatter VIA og innovationshus.
RUM har i samarbejde med CASA udarbejdet den strategiske masterplanen for det 85.000 m2 store campusområde hvoraf VIA-byggeriet, innovationshuset og SOSU-skolen udgør første etape. Projektet står på skuldrene af RUMs arbejde med ’Midtbyforbindelsen’ fra 2010 som siden har været styringsværktøj for Horsens Kommunes forsatte udvikling af midtbyen.
RUM vandt i arkitektkonkurrence realiseringen af SOSU Horsens som blev udbud indenfor rammeaftale sidste år. C.F. Møller vandt, indenfor samme rammeaftale, den endelige helhedsplan og realiseringen af VIA og innovationshuset.
”Det bliver spændende at følge realiseringen af Campus Horsens – særligt fordi vi har været med i processen helt fra start. C.F. Møller har gjort et flot arbejde med at videreføre tankerne fra masterplanen i realiseringen af VIA og innovationshuset. Vi har samarbejdet tæt omkring sammenhængen mellem SOSU Horsens og den overordnede disponering af området for at skabe et Campus, der understøtter interaktion mellem uddannelserne.”
Karin Elbek, arkitekt og partner, RUM
Siden RUM vandt konkurrencen om den nye social- og sundhedsskole er projektet bearbejdet i tæt dialogsamarbejde med skolens medarbejdere og CASA, som er totalentreprenør på projektet. Projektet er netop godkendt i Finansudvalget.
Det forventes at projektet kommer i EU udbud november 2018 og at skolen står endelig færdigt juni 2020.
Læs mere om SOSU Horsens.
Foto: Visualisering af SOSU-skolen, som er placeret med en særlig eksponering i skæringen mellem Konsul Jensens Gade og Campuslinjen.