Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Oplæg om RUMs arbejdskultur på VIA Employability Camp

Den 20. august holdt RUMs administrerende direktør Marianne Kjerkegaard Kristensen oplæg for studerende fra hele verden i forbindelse med VIA University Colleges Employability Camp i Horsens. Campen, der afholdes fra 17-25. august i Aarhus, Horsens og Herning, skal give nytilkomne udlændinge et indblik i, hvordan det er at studere, arbejde og leve i Danmark. Marianne var inviteret til at fortælle om arbejdskulturen i en dansk virksomhed. 

Vores forskellighed er en styrke

Under overskriften “Work Culture in a Danish Company” fortalte Marianne K. Kristensen om dagligdagen og arbejdskulturen hos RUM – der har medarbejdere fra Kina, Bulgarien, Rumænien, Norge og Danmark.

Vi tror på, at vores forskellighed er en styrke. RUMs kultur bygger på rummelighed og diversitet, og medarbejdernes blandede kulturelle og faglige baggrund er en gevinst for virksomheden og for den rådgivning, vi kan give vores kunder, siger Marianne K. Kristensen.

I filmen ”Forskellighed er en berigelse for arbejdsfællesskabet” fortæller hun om baggrunden for at ansætte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk. En af dem er bæredygtighedsspecialist og DGNB-konsulent Elena T. Nikolova, der er uddannet bygningskonstruktør fra VIA i Danmark og har en Master in Architectural Science fra Irland. I filmen fortæller Elena om fordelene ved som udlænding at blive en del af en RUMmelig dansk virksomhedskultur.

Se filmen ”Forskellighed er en berigelse for arbejdsfællesskabet”

Læs mere om VIA Employability Camp