Kvalitative løft indvendigt som udvendigt
Renoveringen omfatter trappeudskiftninger, renovering af facader, omlægning af vandforsyning, nye badeværelser og køkkener samt udskiftning af vinduer. Udskiftning af vinduerne sikrer et mindsket energiforbrug til opvarmning af lejlighederne. Der er desuden opsat særskilte vandmålere som har øget bevidstheden om at spare på vandet.
Øget boligkomfort
Altanen, som beboerens personlige uderum på kanten mellem bolig og udeareal, er styrket ved at udføre nyt tag og værn i glas. Det øger samtidig komforten ved at åbne op og trækker mere lys ind i boligerne. Badeværelser og køkkener er desuden renoverede. Her er lagt vægt på gode, langtidsholdbare løsninger i materialer, installationer og nyt inventar.
Vedligeholdelsesfrie løsninger
I forbindelse med materialevalg og -løsninger har RUM indarbejdet vedligeholdelsesfrie løsninger, hvilket styrker boligforeningen i dens håndtering af den fortløbende vedligeholdelsesforpligtigelse.

Målet er en revitaliseret bygningsmasse og et styrket beboerejerskab til glæde for boligforening og lejere.
Et styrket beboerejerskab
Renoveringen er forankret via et beboervalgt byggeudvalg og løbende beboerorienteringer og gennemføres uden genhusning. Der opstilles vogne med toilet- og bruserum til hver lejlighed, samt vogne med fælleskøkken. Strategien har minimeret gener for den enkelte beboer, og samtidig støttet beboerfællesskabet.

I forbindelse med materialevalg og -løsninger har RUM indarbejdet vedligeholdelsesfrie løsninger, hvilket styrker boligforeningen i dens håndtering af den fortløbende vedligeholdelsesforpligtigelse.