Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Hedenstedparken

Nyt sportel og erhverv kobles med Hedensted Tracks
Hedenstedparken skal opleves som et sammenhængende område med en overordnet landskabsbearbejdning der binder det planlagte Hedensted Tracks, Hedenstedcentret og Hedenstedparken sammen.

En ny fælles struktur

Det nye sportel og erhverv fremstår som afskårne og varierede teglmassiver der skyder sig op gennem landskabet. De grønne landskabskiler, der forbinder Sportel og erhverv med Hedensted Tracks mimer på denne side af bebyggelsen det store landskab ved at terrænet trækkes op og ned langs facaderne. En ny perforeret metalskærm kobler Hedenstedcentret fysisk sammen med Sportellet via en ny gangforbindelse og en mindre ombygning, der binder alle centrets funktioner sammen i en ny fælles struktur.

Nyt sportel

Mod syd åbner bebyggelsen sig op med en transparent stueetage og forbindelsesgang i glas. Åbenheden sikrer den visuelle og fysiske forbindelse mellem de indendørs og udendørs aktiviteter. Sportellet er i stueetagen disponeret med ankomst-, lounge-, køkken-, møde- og selskabsfaciliter samt en fælles reception, der servicerer alle Centrets, sportellets og virksomhedernes funktioner. De øvrige etager i Sportellet er indrettet med mødelokaler, kontorarbejdspladser, fælles rekreative arealer samt værelser og lejligheder til idrætsudøvere, erhvervsfolk og øvrige gæster.

Erhvervsbyggeri som perler på en snor

Erhvervsbyggerierne er placeret som perler på en snor. Hver erhvervsbygning fungerer som et company-house med en eller flere selvstændige virksomheder som lejere. Hver bygning rummer multi-fleksible lejemål med central adgang til fællesfaciliteter.