Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Kirk terminal

Privat hangar, havnekontor og GA-terminal
Projektet omfatter nyt havnekontor og GA-terminal for Billund Lufthavn sammenbygget med privat hangar med tilhørende lounge-, og parkeringsfacilteter for Kirk Kapital.

Bygningskomplekset er udformet som en samlet geometri, der favner både hangarens store skala og terminalfunktionernes lille skala.

Geometri, der favner både den store og lille skala

Bygningskomplekset er udformet som en samlet geometri, der favner både hangarens store skala og terminalfunktionernes lille skala. Indgangspartier og ankomst- og opholdsområder er markeret ved mørke udskæringer i den lyse, afdæmpede hovedgeometri. Hangaren fremhæves mod lufthavnssiden, så den fremstår synlig fra både Hovedterminalen og fra Luften, med en karakteristisk blå skydeport i hele bygningens længde der om aftenen fremstår som en lysende blå flade i en ellers afdæmpet kontekst.