Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Chengdu Horsens Primary School

Ny dansk skole i kinesisk kontekst
I hele verden er der stor opmærksomhed på nordisk uddannelsesarkitektur og dansk pædagogik – f.eks. hvordan skolebygninger bruges som offentlige kulturhuse eller overgangen til undervisning baseret på forståelsen af ​​det 21. århundredes færdigheder.

Dansk skolebyggeri i kinesisk kontekst

Den nye internationale grundskole i Hi-Tech Zone, Chengdu, repræsenterer en unik fusion mellem nordisk arkitektur, dansk pædagogik og kinesisk kultur og traditioner. Horsens International Primary School er opført i et helt nyt distrikt og som en del af Chengdu Century Park, som nærmeste nabo til 2000 nye high-end boliger. Den iøjnefaldende stjerneformede bygning er et internationalt vartegn for området.

Åben skole udviklet sammen med brugerne

Opgaven blev grundlagt i en søsterby-alliance mellem Chengdu og Horsens. Som led i designprocessen afholdt RUM flere oplæg om tendenser indenfor danske læringsrum, besøgte en række nyere skoler i Chengdu og organiserede brugerinddragelse gennem mini-workshops med forskellige interessenter. Gennem et tæt samarbejde med bygherrer og brugere udviklede vi en ny og åben skole med stor transparens og variation i læringsmiljøerne.

 

Åbne læringslandskaber

Programmeringen af skolen er baseret på danske pædagogiske principper i forhold til den nyeste viden om arkitektur og læring. I forhold til traditionelt kinesisk skolebyggeri betyder det væsentligt flere åbne indendørsarealer, hvor børnene kan være sammen i undervisningssituationer og i frikvarterer. Åbenheden har også betydet, at skolens bibliotek nu er blevet et åbent læringslandskab.

En stjerneformet skole

Skolen på 19.000 m² rummer klasselokaler, faglokaler, store auditorier, bibliotek, kantine og indendørs sportshal – brudt ned i en overskuelig stjerneform. Centrum af stjernen er det bankende hjerte i skolen, hvorfra skolens funktioner og mindre fællesskaber fordeler sig ud i stjernens takker. RUM har arbejdet med storytelling og integreret flere fortællinger af H.C. Andersen, bl.a. Den Grimme Ælling som er udtrykt i de store pendler i atriet.

 

Differentierende læringsformer ude og inde

Udenfor inviterer en stor løbebane og atletikarealer til fysisk udfoldelse, og den nye skole åbner for, at undervisningen kan foregå på tværs af klasser og fællesarealer, så der gives plads til differentierende læringsformer.

Som del af opgaven tegnede RUM og Horsens Architects desuden en daginstitution på 5000 m² ud fra danske pædagogiske principper. Børnehaven er opført i samme område og designet som ’lillesøster’ til Chengdu Horsens Primary School. Se projektet her Chengdu Horsens Kindergarden