Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Turbinen

Nyt rytmisk spillested
Randers’ nye regionale spillested, Turbinen, står skarpt klædt i glas, beton og strækmetal. Det rå look danner rammen om et moderne, rytmisk spillested med fleksibel indretning og hurtige omstillingsmuligheder. Modtager af Randers Kommunes Arkitekturpris 2017

En fremtidssikring af musiklivet

Turbinen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Værkets musik- og teaterchef Mikael Qvist Rørsted og RUM. Efter om- og udbygningen af det nye professionelle spillested i tilknytning til Værket understøtter det nu en bred vifte af publikumsinteresser og -størrelser.

Stor efterspørgsel efter et professionelt spillested

Værket oplevede stor efterspørgsel efter et professionelt spillested i regionen og havde derfor et stort behov for at omdanne- og udvide de eksisterende fysiske rammer. Herved ville de opnå en fleksibel løsning, der ville imødekomme fremtidens krav til arrangementtyper, scenografiske totaloplevelser samt indeklima og daglig drift.

Resultatet blev et råt look tilsat varme og energi

Det rå look spiller sammen med de industriprægede, røde murstensfacader på byens gamle elværk, der danner rammen om Værket.
Husets nye 1.sal rummer den store scene, der frem-adrettet kan rumme op til 350 stående gæster. Stueetagen er indrettet til kunstnerophold, foyer / garderobe, bar og lille intimscene. Kælderen indrettes med toiletter, teknik og depoter.

Efter om- og udbygningen af det nye spillested understøtter det nu en bred vifte af publikumsinteresser og -størrelser der lover godt for fremtiden.