Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

Rejsegilde på Aktivitetscenter Egebakken

I går blev der markeret endnu en milepæl i udvidelsen af Aktivitetscenter Egebakken i Horsens, da RUM sammen med bygherre, entreprenør og samarbejdspartnere samledes for at fejre rejsegilde på byggeriet.

Den 300 m² store udvidelse vil skabe bedre rammer for de mange aktiviteter, der har stor betydning for seniorerne i området. Når centret står færdigt, vil det blandt andet indeholde værksteder, nørklerum, atelier, møderum og en sal til fysisk aktivitet, som skal understøtte både fællesskab og trivsel.

Stærkt samarbejde bag projektet

RUM er totalrådgiver på projektet og bidrager med både arkitektonisk og teknisk ekspertise for at sikre et velfungerende aktivitetscenter, der skaber de bedst mulige rammer for områdets seniorer.

Projektet realiseres i tæt samarbejde med Horsens Kommune og entreprenør Egil Rasmussen samt de mange frivillige ildsjæle og brugere, der har bidraget med værdifulde input undervejs.

Indflytning i sommeren 2025

Byggeriet skrider planmæssigt frem, og de nye faciliteter forventes klar til indflytning i sommeren 2025. Når dørene åbner, vil aktivitetscentret tilbyde endnu flere muligheder for fællesskab, kreativ udfoldelse og fysisk aktivitet.