Den prestigiøse konference afholdes i forskellige kinesiske millionbyer – sidste år i Zhejiang provinsens hovedstad Hangzhou. Konferencen er den tredje af en række symposier der er sponsoreret af The Beijing Union Friendship Exchange Center for Architecture. The Committee of Educational Building Experts og Kinas undervisningsministerium støtter også arrangementet.
Symposiet vil forsætte med at udforske fremtidens design af miljøer til leg og læring. Eksperter fra Japan, Finland, Danmark, England og Kina er inviteret til at dele deres erfaringer. Som repræsentant for Danmark er Karin Elbek, arkitekt og partner i RUM, inviteret til at holde oplæg på konferencen.
Læs mere om konferencen (siden er på kinesisk).
Bæredygtigt design af læringsrum
Karin vil dele ud af tegnestuens erfaringer under emnet ’bæredygtigt design af læringsrum’. Foredraget vil dække en række forskellige aspekter af arbejdet med planlægning af skoler og design af læringsmiljøer.
Baseret på forskellige byggeprojekter, forslag fra konkurrencer samt forskning udført af RUM vil Karin vise eksempler på demokratisk arkitektur og brugerdrevet design, rammer der understøtter forskellige læringsstile og overvejelser om skolens transformation mod et fremtidigt digitaliseret samfund.
“Jeg er glad for at blive inviteret som gæstetaler på dette års konference i Chengdu. Det er spændende at Kina har sat læringsmiljøer på dagsordenen og jeg glæder mig meget til at møde ligesindede og diskutere ‘Læringsarkitektur’ i et internationalt miljø.”
Karin Elbek, arkitekt og partner i RUM
Status på skole og børnehave i Kina
Udover muligheden for at erfaringsudveksle i et internationalt forum giver besøget også anledning til at se status på opførelsen af en nye folkeskole og børnehave i den hastigt voksende Chengdu bydel High Tech Zone.
RUM har i samarbejde med tre lokale Horsens tegnestuer designet den 19.000 kvadratmeter store skole samt 5.000 kvadratmeter børnehave, der forventes at åbne i sensommeren 2018.
Læs mere om Primary School, Chengdu.
Projekterne udspringer af en søsterbyaftale, der blev indgået mellem Horsens og Chengdu i foråret 2015.
“Aftalen har åbnet nogle døre for os i Kina og givet os mulighed for at demonstrere vores kompetencer. På tegnestuen i Horsens har vi flere internationale medarbejdere, som også bidrager med andre kompetencer end blot de faglige. Det kan vi blandt andet trække på i denne sammenhæng, hvor jeg er så heldig at have kinesisk fødte Yuni med på rejsen.”
Karin Elbek, arkitekt og partner i RUM