Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

RUM er med i konkurrencen om ny stor skole i Varde

Varde Kommune planlægger at opføre en ny 4-sporet skole på ca. 10.000 m². 17 teams bød ind på prækvalifikationen om at bygge den nye Frelloskole. Teamet bestående af NCC, HUH, Adept, Kragh & Berglund og RUM er blandt de fem hold som går videre i den endelige budrunde.

Frelloskolen har et samlet budget på 136 mio. kroner og skal opføres ved siden af Varde Fritidscenter, som blandt andet rummer idrætsfaciliteter, svømmehal, bowlingcenter og café. Det tænkes en stor grad af synergi mellem den nye skole og Fritidscentret. Det betyder blandt andet at der i den nye skole ikke etableres idrætsfaciliteter eller kantine, da det forudsættes, at skolens elever og personale benytter faciliteter i Varde Fritidscenter.

Som en del af projektet skal der i udearealerne disponeres et ”bevægelsesspor”, som sammenbinder området omkring den nye skole og Fritidscentret.

RUM har særlig tyngde og erfaring inden for fysiske rammer til læring og uddannelse. Vores referencer spænder fra daginstitutioner med et stærkt og integreret samspil mellem ude og inde som Daginstitution Engesvang, over programmering og design af innovative og dynamiske rammer for læring som Campus Bindslev i Silkeborg, til spydspidsprojekter for danske læringsmiljøer i Kina som 19.000 m² skole og børnehave i Chengdu.

Vi ser med glæde frem til at deltage i konkurrencen sammen med teamet, som udgøres af en stærk entreprenør, en dygtig ingeniør samt et tværgående arkitekthold, der omfatter både bygnings- og landskabsdesign