Nyt dagtilbud i Sabroe, Børnehus i Hjørring og om- og tilbygning af Aalestrup Skole
RUM er som totalrådgiver udvalgt til at give tilbud på opførelse af ny dagtilbudsafdeling i Sabroe for Aarhus Kommune samt et nyt børnehus for Hjørring Kommune. I totalentrepriseteam har vi netop afgivet tilbud på om- og tilbygning af Aalstrup Skole for Vesterhimmerland Kommune.
RUM har stor erfaring som totalrådgiver på læringsbyggeri. Lige nu arbejder vi blandt andet med om- og tilbygning af Vester Mariendal Skole i Aalborg og Usserød Skole for Hørsholm Kommune.
Fårvang ældrecenter i Silkeborg
RUM er blandt et af de teams, som er prækvalificeret til projektkonkurrencen om udvidelse og renovering af Fårvang Ældrecenter i Silkeborg.
RUM har fokus på at skabe et genkendeligt og hjemligt miljø, der giver tryghed for den enkelte beboer og de ansatte. Vi er en del af teamet der netop nu opfører Generationernes Hus i Aarhus og har i øvrigt også lige vundet Plejehjemmet Markusgården i Aalborg.
Renovering af boliger i Lillerød samt nyopførelse af 39 boliger i Skovlunde
RUM skal som arkitektrådgiver afgive tilbud på renovering af 35 huse Rugvænget/ Sydvænget i Lillerød boligforening. RUM var ligeledes blandt de teams, der afgav tilbud til AAB på opførelse af 39 boliger i Skovlunde i totalentreprise.
RUM har et stort engagement i udviklingen af gode byer og boliger. Aktuelt er vi arkitekter på opførelsen af 70.000 m² byggeri til beboelse, liberalt erhverv og butik på kanten mellem Horsens Fjord og Horsens By. Vi er ligeledes totalrådgivere på flere boligrenoveringsprojekter i Horsens så som Sønderbro og Østerled.
Nyt P-hus i Billund og Taulov Dryport
Vi har netop afleveret konkurrenceprojekt til et nyt parkeringshus i Billund Lufthavn samt forslag til 50.000 m2 nyt højlageranlæg for Taulov Dry Port.
RUM har stor erfaring med en bred vifte af produktionslinjer, infrastruktur, optimering af kundeflows og strategier for indretning af kontorarbejdspladser. Vi er arkitekter på opførelsen af nyt Multihus i Billund og totalrådgivere på Nyt Administrationshus i Tørring.