RUM søger nye kollegaer til kontoret i København

Drømmer du om et indholdsrigt og alsidigt job i et dedikeret arkitektfirma, hvor du  kommer til at arbejde med en bred vifte af spændende projekter bl.a. indenfor transformation og renovering? Og har du lyst til en varieret hverdag med en stor kontaktflade og tæt tværfagligt samarbejde med 60 engagerede kollegaer, der ligesom dig brænder for at skabe bæredygtig og meningsfuld arkitektur? Så har RUM jobbet til dig i København.

Vi har travlt med en række spændende, nye projekter og mangler derfor dig, som brænder for at være med til at skabe arkitektur, der gør en forskel. RUM søger både en projekterende medarbejder og en projekt- og byggeleder med interesse for transformation og renovering, der er en af tegnestuens kerneydelser. Hent jobopslagene her:

Projekterende med fokus på renovering

Projekt- og byggeleder med fokus på renovering

På vores tegnestue i København kommer du til at arbejde med en bred vifte af små og store renoveringsprojekter, og du får et alsidigt job og en afvekslende hverdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.