Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har siden 2021 været en del af RUM.

RUM tegner 35 nye ungdomsboliger i Odense midtby

Gode og sunde boliger til alle. Det er hvad Odense Kommune ønsker med deres strategi for nyt alment byggeri. Det gælder ejer- såvel som leje-boliger, uanset alder, indkomst eller sociale forhold.

Derfor opfører Odense Kommune 35 ungdomsboliger på Vindegade i samarbejde med Arbejdernes Andelsboligforening Odense og RUM. De nye ungdomsboliger er attraktivt placeret centralt i Odense midtby, tæt ved butikker, caféer og banegården.

RUM udvalgt som partner på baggrund af konkurrence i flere faser

På baggrund af konkurrence i flere faser er teamet bestående af Arbejdernes Andelsboligforening Odense og RUM blevet udvalgt som partner på projektet. RUM leverer arkitektydelserne og står for projektering og udbud.

Odense Kommune skriver om forslaget, at det: ” … har de bedste ungdomsboliger og udnytter snittet maximalt. Det er lykkedes at bruge hemsen til at nedskalere den forholdsvis høje bygning i nordøst-skellet, og samtidig udvikle boliger med både rumlig og arkitektonisk kvalitet. ”

Gode rum og varierede bygningstyper gør det til en ’by i byen’

Vi har arbejdet bevidst med at skabe gode rum til stedets beboere – både ude og inde i projektet. Det er afgørende, at beboerne føler sig godt tilpas – at de føler sig hjemme – og de samtidig er en del af byens fælleskab. Med varierede bygningstyper, tætheder, højder, materialer og udtryk er den nye bebyggelse i Vindegade derfor tænkt som en lille ’by i byen’.

Ungdomsboligerne forventes indflytningsklare i sommeren 2017.

Se flere billeder og læs mere om projektet her